Livet kan være så skønt

Mit vækkeur er lyset, der falder gennem markisen. Nogle gange ved jeg om morgenen ikke præcis, hvilket land jeg vågner op i — og det er præcis det, jeg elsker. I tre år har min camper været mit hjem, et sted mellem hav, bjerge og den næste varme plet. Om dagen arbejder jeg remote (selvstændig, tidsmæssigt fri), om aftenen laver jeg mad, svømmer en runde mere eller ser bare solen forsvinde i vandet. Jeg leder ikke efter et stort „for evigt". Snarere efter nogen, der vil deltage i et stykke tid — nysgerrig, let i bagagen, åben for omveje. Hvis det passer, kører vi videre. Hvis det ikke passer, har vi alligevel haft en god tid. Lyder det som dig? Så skriv til mig, hvor du vil hen næste gang.